Veksøs Historie

Af Leif Nielsen, Stenløse Historiske Forening, og Karen Svahn, Veksø Borgerlaug

oktober 2006

Veksø præsenterer sig flot, som byen ligger dér på bakken med de røde hustage, hævet over det omgivende landskab. Veksø er et lille velafgrænset bysamfund med fantastisk udsyn, og byen er karakteriseret ved et rigt foreningsliv, som er baseret på et fint samarbejde mellem de oprindelige Veksø borgere og alle de mange, som er kommet til siden hen. Veksø borgerne har således været gode til at styrke landsbyens kulturtræk, hvilket også har vist sig ved oprettelsen og samarbejdet i Veksø Borgerlaug.

I Jægerstenalderen, for 10-12.000 år siden, lå områderne syd for Veksø under vand, som var en del af Roskilde Fjord. Ligesom i dag var landskabet meget smukt. Her var mange vige, og ved en af disse vige skabte nogle mennesker et lille samfund, Vigsø. I bronzealderen (1700-500 f.Kr.) var der hér et rigt samfundsliv, og et af de allerfineste bronzealderfund i Danmark, de to Veksø Hjelme, blev i 1942 gjort i Brøns Mose i den vestlige del af Veksø. I 1370 støder man i Roskilde Bispens Jordebog (fortegnelse over ejendomme) for første gang på skriftlige kilder om byen, som hér staves Viksyø. Her nævnes også Kirken, som er bygget omkring 1150. I følge “Vigsø Sogns Historie” fra 1884 bestod landsbyen i 1568 af 9 gårde. Ved udskiftningen i 1784 forbliver 7 gårde i byen, og 8 gårde flytter ud. I følge “Trap Danmark” boede der i 1801 248 mennesker i Veksø Sogn. Siden voksede befolkningstallet kun ganske lidt, indtil udbygningen af byen, som begyndte i 1970’erne, satte skub i tilvæksten, således at Veksø Sogn i dag har 2090 indbyggere, hvoraf 1930 bor i Veksø By.

Veksø fik sin første skole i 1730, da lokale gårdmænd ikke ville finde sig i, at den første lokale rytterskole skulle ligge i Søsum. Veksø folkene er stolte folk, som ofte har taget sagerne i egne hænder til byens bedste. Den første skole fungerede indtil 1800, hvor skolen i Kirkestræde indviedes. Efter denne skoles lukning i 1973, måtte Veksøs børn tage til Stenløse, indtil Veksø fik sin nye skole i efteråret 1991. Skolen har i dag 170 børn i 0-4 klasse.

I 1879 kom jernbanen til Veksø, da Frederikssundsbanen fra København blev åbnet. Der kunne nu let sendes landsbrugsprodukter og tørv til København. Retur kom varer og latrin fra storbyen. Passagerer fra Veksøs opland stillede heste og vogne i rejsestalden på Veksø Kro, og blev af krokarlen fragtet ned til stationen.

Veksø ligger omgivet af moser, og tørvegravning har i tidligere perioder været en betydelig økonomisk indtægtskilde. Da Veksø endnu var en helt lille landsby, havde den et blomstrende håndværks- og handelsliv. Alle almindelige håndværk var repræsenteret, og der var f.eks. købmænd, mejeri- og brødudsalg, frugt- og grøntudsalg, banker og sparekasser, vognmænd og brandvæsen, læge og dyrlæge, jernbanerestaurant og kro. I dag er næsten alt dette borte. Det stigende børnetal har skabt en del jobs, men ellers har tendensen været, at jo større Veksø er blevet, jo færre faciliteter og erhvervsarbejdspladser rummer byen.

I forhold til Veksøs beskedne størrelse har foreningslivet altid været mangfoldigt, og det har tydeligt været en katalysator for den gode integration af de nye tilflyttede borgere. Mange af disse er med stor fornøjelse blevet inddraget i aktiviteterne, og står nu sammen om at bevare de mange traditioner, som knytter sig til flere af foreningerne. I dag har Veksø 13 aktive kulturelle sociale foreninger. Fastelavnsklubben fra 1910 står for Danmarks største fastelavnsoptog med den kendte tøndeslagning til hest og de store fastelavnsfester. En juletræskomité har gennem de sidste 107 år afholdt juletræsfest for Veksøs børn på Fjerde Juledag. Amatørteaterforeningen er kendt for at trække fulde huse til sine forestillinger og revyer. Sidste skud på stammen er Veksø Idræts Forening, der med sine ca.300 medlemmer samler børn og voksne i byen. Brugerbestyrelsen i Veksø har for Stenløse Kommune påtaget sig administrationen af de kommunale lokaler, som benyttes af foreningerne. Brugerbestyrelsen er derfor også kommet til at fungere som et betydningsfuldt netværk for byens kulturelle sociale foreninger. Vedrørende kulturlivet i Veksø må man også nævne de vekslende sommerudstillinger af skulpturer på Veksølund, som anses for at være en af Danmarks allerfineste kunstudstillinger.

I 1926 dannedes Veksø Sogns Borger- og Grundejerforening. Denne forening varetog Veksøs interesser i mange sager om vejføringer, kloakering o.l. I 1971 begyndte en stor sag, som gjorde Veksø berømt i hele Danmark, nemlig Egnsplanrådets forslag til regionplan og den ny Stenløse Kommunes udskrivning af en arkitektkonkurrence for udbygning af Veksø. Både Egnsplanrådets forslag og Kommunens arkitektkonkurrence lagde op til boligblokke med meget høje bebyggelsesprocenter i alle byzone-områder. Disse forslag fik kraftige protester fra Veksøs borgere. En af arkitektkonkurrencens betingelser var, at udbygningen skulle passe ind i landskabet og harmonere med den gamle landsby – hvis man valgte at bevare den. Imidlertid viste politikerne lydhørhed overfor borgernes protester, og viste tillige flot mod ved både at vælge, og ikke mindst ved også at gennemføre, forslaget fra Tegnestuen Vandkunsten, som udbygger den gamle landsby med tæt lav bebyggelse begrænset til bakken. Det er rent faktisk det første konkurrenceprojekt i Danmark, som er gennemført i praksis. Da projektet var besluttet, gik Veksøs borgere ind i arbejdet med den konkrete udformning af udbygningen, således at den er blevet så flot, som vi kender den i dag. De nye lave bebyggelser udgår fra landsbyen på bakketoppen, og ligger ned ad skråningerne som kronblade på en blomst. Husene ligger forskudt med udsigt over landskabet, ligesom bænkene i et amfiteater. Det smukke landskab er som grønne kiler trukket ind i byen, og byen er markant afsluttet ud mod det åbne land ved randbebyggelser i en ensartet afdæmpet arkitektur. Den måde, som Veksøs borgere havde stået sammen på under udbygningen, gav genlyd over hele Danmark. Samtidig lovede Stenløse Byråd Veksøs borgere, at Veksø hermed havde fået sin endelige udbygning og udformning. Nogle politikere ønsker dog at udbygge Veksø, og derved ødelægge hele denne specielle historie og disse ekstraordinære herlighedsværdier. En græsrodsbevægelse, Veksøs Aktiver, arbejder imod en udbygning syd for Veksø. Ved underskriftsindsamlinger i 1989 og 2001 har der begge gange været aktive underskrifter imod en udbygning fra 80 % af Veksøs borgere.

Under udbygningen af Veksø opstod ønsker om et tæt samarbejde mellem alle Veksøs borgere, samt et fortsat godt og stærkt samarbejde med myndighederne. Dette førte i 1987 til dannelsen af Veksø Borgerlaug som en paraplyorganisation for alle boligforeninger i Veksø Sogn. Disse boligforeninger dækker alle områder af Veksø Sogn, og de har alle sammen været aktive medlemmer af Borgerlauget gennem alle årene. Veksø Borgerlaug fungerer efter et konsensusdemokrati, og man udtaler sig kun, og agerer kun, når alle boligforeningerne er enige herom. Denne model har vist sig at være meget virkningsfuld i samarbejdet med politikere og embedsmænd, idet disse let får et dækkende billede af, hvad der rører sig og menes i Veksø. Flere landsbyer i Egedal Kommune ønsker at arbejde efter samme metode, og selve Egedal Landsbyråd er opbygget efter dette forbillede.

www.3670.dk findes mange oplysninger om Veksø, f.eks. hele bogen “Veksø, Historiske Glimt”, som Veksø Borgerlaug udgav i 1990, samt Veksø Borgerlaugs årsberetninger og meget mere.